Hop til hovedindholdet

CTKU - Center for Tværprofessionel Kompetenceudvikling

Sundhedskonferencen Sjælland 2018


Dato og tid

Torsdag d. 31. maj 2018 kl. 08:30 til 15:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 31. maj 2018 kl. 08:30

Sted

Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup Glostrup Park Hotel
Hovedvejen 41
2600 Glostrup

Sundhedskonferencen Sjælland 2018


Arrangementsbeskrivelse

Livsfarlig ledelse – hverdagsvilkår i forandring – en samlet sundhedssektor?

Der er (22. maj 2018) 40 ledige pladser til Sundhedskonferencen Sjælland 2018, der afholdes på Glostrup Park Hotel 31. maj 2018.

Sundhedskonferencen Sjælland har hvert år fokus på tværfaglige og tværsektorielle udfordringer og samarbejde, og henvender sig bredt til alle indenfor social- og sundhedsområdet med interesse for ledelse, hverdagsvilkår og samarbejde.

Vi arbejder – ofte under samtidig betydelig tidspres – i en hastigt foranderlig og stigende kompleks faglig verden med samtidig øgede krav om effektivitet, kvalitet, ”robusthed”, smidige samarbejdsevner på tværs, omstillingsparathed osv. Forandringsræs, tidspres og kompleksitet som hverdagsvilkår er tilstede uanset profession og sektor, og disse vilkår udfordrer og stiller særlige krav på individniveau, gruppeniveau samt ledelsesmæssigt og organisatorisk niveau. Det er disse udfordrende forhold, disse hverdagsvilkår, som vi på Sundhedskonferencen 2018 tager udgangspunkt i.

Sundhedskonferencen Sjælland 2018 afvikles d. 31. maj 2018 på Glostrup Park Hotel. Læs mere om Glostrup Park, kørselsvejledning mm. her.

På Sundhedskonferencen Sjælland 2018 har vi bedt fremragende formidlere, bestseller-forfattere og anerkendte forskere holde oplæg. Foredragsholderne vil – hver fra sit ståsted – bidrage med tankevækkende ny evidens, udfordre os og præsentere nye perspektiver i relation til hverdagsvilkår, samarbejde og ledelse. Foredragsholderne vil desuden give os indsigt i handlemuligheder, herunder konkrete værktøjer, som gør os bedre i stand til at forandre og håndtere hverdagens udfordrende vilkår.

Christian Ørsted er cand. merc., internationalt anerkendt ledelsesrådgiver, fremragende formidler samt forfatter til Børsens nr. 1 bestseller, Livsfarlig Ledelse. Christian Ørsted er direktør for Ørsted Udvikling & Ledelse og kendt som ledelsesekspert fra bl.a. Berlingske Business Magasin, Dagbladet Børsen, DR Aftenshowet og Politiken, og han har modtaget talrige faglige priser for sit arbejde, bl.a. en bronze-løve i Cannes. Christian har i 20 år undervist tusindvis af ledere og rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder, bl.a. DONG Energy, Danske Bank, Udenrigsministeriet, LEGO, Novo Nordisk, Coca-Cola og Haldor Topsøe A/S. Oplev Christian Ørsted gøre op med performancekulturen og de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der på epidemisk vis har spredt sig i vores samfund, og som undergraver vores produktivitet og helbred.

Pia Callesen holder foredrag om en ny, evidensbaserede tilgang til stress, nemlig den Metakognitive Metode. Vi er et af verdens lykkeligste folk, og alligevel bliver så mange af os ramt af stress. Der er brug for forandring, hvis vi skal komme problemet til livs! Pia Callesen vil i sit foredrag vende op og ned på vores konventionelle forståelse af stress, herunder tilgang til forebyggelse og behandling. Pia Callesen er psykolog, klinikchef, ph.d. og doktor ved Manchester University og tilmed en dygtig foredragsholder. Pia er bogaktuel med bogen Lev mere tænk mindre – Drop grublerierne og slip fri af nedtrykthed og depression med metakognitiv terapi, Politikens Forlag, 2017.

Kjeld Fredens holder foredrag under titlen Hjerne, læring og omstillingsparathed i en forandringstid. Med baggrund i hjerneforskningen vil han komme med bud på konkrete værktøjer og tiltag, der kan effektueres på individniveau, gruppeniveau såvel som ledelsesmæssigt og organisatorisk niveau. Kjeld Fredens er læge, tidl. hjerneforsker v. bl.a. Aarhus Universitet, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter og vismand i Kompetencerådet. Kjeld Fredens er anerkendt for sin evne til at formidle komplekst stof på en tilgængelig måde og er forfatter til flere bøger samt medforfatter til den helt nye bog, Myten om kontrol, Gyldendal Business, 2017.

Søren Voxted er en meget efterspurgt foredragsholder, forsker, ph.d. og lektor ved Syddansk Universitet. Søren har gennem flere år forsket og undervist i offentlige ledelse. På Sundhedskonferencen vil han holde oplæg med titlen Ledelse af en samlet sundhedssektor med fokus på bl.a. udfordringer ved stigende kompleksitet som hverdagsvilkår indenfor social- og sundhedsområdet. Der er i stigende grad tale om en opgaveglidning mellem kommuner og regioner. En opgaveglidning som på afgørende vis stiller nye krav til de ansatte. Efter en årrække med fokus på selvledelse, distribueret ledelse og tilsvarende, er der igen behov for nærværende og faglig ledelse.

Download program Sundhedskonferencen Sjælland 2018 pdf

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >